Kroppen på arbejde

Afholdes af
Søren Hald
Varighed
2 time
Hvordan sikrer vi, at kroppen kan holde til arbejdet – hele arbejdslivet? Vi sætter fokus på jeres krops rolle i jeres arbejdsliv, hvordan belastning opstår, og hvad der skal til for at forebygge skader og nedslidning. I får både viden, konkrete greb og øvelser til at styrke kroppen og passe bedre på den i hverdagen.
Format: Workshop med faglig oplæg, dialog og praksisøvelser
Workshoppens hovedemner:
Kropsbevidsthed i arbejdslivet
Belastning og kapacitet
Små bevægelser med stor effekt
Praktiske øvelser til hverdagen
Forebyggelse af skader
Hvad handler workshoppen om?
Kroppen er ikke bare noget, der transporterer hovedet fra møde til møde. Den er fundamentet for koncentration, energi og trivsel.
I denne 2-timers workshop flytter vi opmærksomheden fra hovedet og ned i kroppen. Ikke højtideligt. Ikke alternativt. Men konkret og brugbart.
Vi arbejder med nemme, effektive fysiske og mentale øvelser, der kan udføres direkte i arbejdstiden uden omklædning, uden særligt udstyr og uden at det føles som en træningssession. Øvelserne er lette, realistiske og målrettet den måde, kroppen bruges i jeres arbejdsdag.
Workshoppen tager udgangspunkt i jeres hverdag:
Hvordan sidder, står eller bevæger I jer?
Hvor opstår spændingerne?
Hvornår falder energien?
Og hvad kan I gøre ved det – med det samme?
Det handler ikke om at gøre mere. Det handler om at arbejde klogere med kroppen.
Workshopformatet giver plads til dialog og konkrete spørgsmål fra jeres hverdag, så indholdet bliver direkte relevant for jer. Stemningen er energisk og præget af humor. Der bliver tænkt, delt erfaringer og smågrinet undervejs – og kroppen får lov at være med.
Praktisk element
Foredraget indeholder en aktiv del, hvor deltagerne introduceres til enkle og effektive elastikøvelser målrettet de mest belastede områder i arbejdslivet. Øvelserne kan udføres i arbejdstøjet og tilpasses forskellige fysiske niveauer.
Alle øvelser er efterfølgende tilgængelige via RedMinKrops’s træningsportal, så indsatsen ikke stopper, når workshoppen slutter.
Hvad får I ud af det?
Viden om belastning, forebyggelse og kroppens kapacitet
Indsigt i, hvordan skader og smerter opstår – og kan forebygges
Konkrete øvelser og greb, der kan bruges i arbejdsdagen
En fælles oplevelse, der styrker trivsel og nærvær i teamet
Hvornår giver det mening at booke workshoppen?
Når I:
Oplever træthed, spændinger eller manglende kropslig opmærksomhed
Vil arbejde med trivsel på en lavpraktisk og konkret måde
Ønsker en workshop, hvor medarbejderne selv mærker effekten
Vil give kroppen en mere aktiv rolle i arbejdslivet
Workshoppen egner sig godt til temadage, arbejdsmiljøindsatser eller som del af en større sundhedsstrategi.